Påsken 2006 havde vi set frem til længe, idet Keld på sin 50 års fødselsdag d. 9. april skulle løbe Paris Marathon, og Christian og jeg skulle med derned og fejre det sammen med ham - det blev en KANON oplevelse - selvfølgelig ikke mindst for Keld som havde et fantastisk løb til trods for at han var blevet skadet kun 3 måneder før løbet, men han var flyvende - og det skyldtes nok ikke mindst at 4 af vore gode venner (Mona, John, Pia og Søren) overraskede ham ude på ruten med flag og balloner, så han troede næsten ikke sine egne øjne da han pludselig så og hørte dem imellem alle "hepperne"......
Vi havde forlænget turen et par dage med sightseeing i Paris, og nød dagene sammen med vore gode venner, så det blev en uforglemmelig oplevelse.............